Information om Fibernet

Bestyrelsen har haft kontakt med Global Connect omkring mulighed for etablering af Fibernet i vores område.

Global Connect leverer infrastruktur til fibernet og så vil de forskellige udbydere leje sig ind og kunne tilbyde internet til foreningens medlemmer fx. YouSee, Hiper, FastSpeed, Norlys, Telenor mf.

Bestyrelsen har været i dialog omkring mulige planer for nedlægning af kabler og der vil i starten af maj blive afholdt informations- og dialogmøde omkring muligheden på mariehøjcenteret, hvor folk fra Global Connect vil fortælle om muligheden.

Fibernet til 0 kr.
Hvis du som medlem ønsker at tilkendegive din interesse og ønske om Fibernet,
skal du registrere dig på denne hjemmeside https://privat.globalconnect.dk/holte-
avlsgaard/

Ved mindst 55% tilmelding modtager du en mail, hvor du endeligt kan bekræfte din
bestilling af Fibernet til 0 kr.*

*Forudsætter oprettelse et abonnement hos en af GlobalConnects udvalgte
udbydere inden for 60 dage efter aktivering og minimum 6 måneder.

Informationsmøde
Ønsker du mere information omkring fiber, etablering og installation kan du tilmelde
dig det fælles informationsmøde onsdag d. 6/5 kl. 18.30 – 19.30 ved Kulturcenter
Mariehøj, Øverødvej 246B – Lokal Per Kirkeby, hvor der serveres kaffe, the og kage.
Hvis du vil deltage på mødet, skal du sende en mail med dit navn og antal personer
til mailen: tilmelding@globalconnect.dk. Skriv i emnefeltet,

Alle medlemmer i vores forening skulle have modtaget en indkaldelse til møde omkring fibernet i området den 6/5-2026, samt mulighed for at give til kende om man vil deltage, samt om man ønsker tilslutning.

Vi har her på siden samlet en række svar på de spørgsmål som vi i bestyrelsen har haft.

  • Deres oplæg bygger på minimum 55% tilslutning
  • Det vil ikke koste foreningen noget eller medlemmerne noget at få gravet kablerne ned.
  • Priserne på internet hos de forskellige udbydere skulle være nogenlunde de samme som vi kender fra coax, faktisk nogle gange lidt billigere.
  • Graveplanen der arbejdes med bygger som udgangspunkt på at et “hovedkabel” lægges rundt i hele vores område primært i de grønne arealer med 2 udgange ud i mod hovedkablerne i attemosevej/egebækvej.
  • Tilslutningen til de enkelte huse sker, hvor et kabel skydes ind til huset fra hovedkablet.
  • Der etableres en mindre boks på både yderside og inderside af huset efter aftale med husejeren, dog med visse begrænsninger. På indersiden er der RJ45 stik 2,5Gbps. På ydersiden ingen stik, men en boks, så de kan reparere forbindelsen uden at folk behøver at være hjemme.
  • Der kan max være 1,5m mellem den udvendige og indvendige boks. 1,5m “højde”. Fra den indvendige boks tilslutter man sin router fra udbyderen. Ledningen til denne router kan trækkes længere og være op til 100m (max længde på almindelig ethernet kabel inden signalet skal forstærkes). Alle beboere der siger ja, får mulighed for individuel besigtigelse og valg indenfor disse rammer, hvor boksene skal installeres i huset / ved huset
  • Global connect arbejder med en investeringshorisont på 20år (break even omkring 15år)
  • Global connect er et stort firma, der igennem kapital fond er ejet af pensionskasser
  • De forpligter sig minimum 7 år ud i fremtiden overfor udbydere (YouSee, Hiber, FastSpeed mf.)
  • De kører med konforme priser mod udbydere (alle får samme pris – lige konkurrence vilkår)
  • De bruger standarderne under Open Net samarbejdet
  • Der hvor det ikke kan lade sig gøre at grave i de grønne områder (græs), vil deres kabler ligge i fx. inderste fortorv dvs. ikke i vejen. De forpligtes til at genetablere alt igen som det var før, når de er færdige med gravearbejdet. 
  • De bruger LER (Lednings Ejer Registret) og registrerer de kabler de lægger ned omhyggeligt. Kabler af denne type lægges i 50cm dybde.
  • I forhold til nedbrud på et kabel fx. ved gravearbejde, så har de max 4 timer responstid i forhold til at være på stedet for identificering, hvorefter udbedring begyndes. De 4 timer, er hvis mange brugere er berørte. Hvis det kun er nogle enkelte kan der være lidt længere udbedringshastighed. Det sker yderst sjældent, men de nævnte, at de fx. ved kommunerne fjernvarme udlægning havde en del problemer fordi fjernvarmefolkene var komplet ligeglade med om der lå et af deres kabler i jorden. De ville hellere betale omkostningen som skadesvolder, da fjernvarme udrulningen var dyr og de derfor skulle holde tempo. Det handler udelukkende om økonomi.  
  • Generelt er det altid i DK skades volder der betaler, hvis der sker et brud på et kabel også hvis det er i privat regi man graver et kabel over. 
  • Der skal placeres nogle “skabe” (formentlig som dem vi kender fra TDC), men de er muligvis lidt mindre end TDCs. De mente de måske kunne klare sig med 3-4 skabe i vores område. De store skabe ude fra hovedkablerne går ind i Gassehaven, da de er kommet på først, hvilket gør at de store skabe ikke skal stå i vores område.
  • Folk kan generelt se det som en form for investering i deres ejendom, da fremtiden er fibernet selvom vores coax stadig virker. Det er fibernet ydelserne der udvikles på. Coax udvikles ikke længere. 
  • Processen kan være således, hvis alt går hurtigt:
    • Tilslutning i maj april/maj
    • Opstart af gravearbejde slut maj
    • aktivering af fibernet i juli 

Hvad er der af fordele ved at vælge fibernet frem for fx. mobilbredbånd eller coax løsning

  • Hastighed
    • Ekstremt høje hastigheder – op til 10 Gbps til private og langt mere i erhvervsløsninger
    • Symmetrisk forbindelse – samme hastighed på upload og download
    • Hastigheden påvirkes ikke nævneværdigt af afstand (inden for kablets rækkevidde)
  • Stabilitet
    • Upåvirket af elektromagnetisk interferens (f.eks. fra elmotorer, mikroovne)
    • Stabil forbindelse uanset vejrforhold
    • Deles ikke med naboer på samme måde som kobbernetværk – færre hastighedsudsving
  • Latens
    • Meget lav latens (1–5 ms) – ideelt til gaming, videomøder og realtidsapplikationer
  • Rækkevidde
    • Signal kan sendes op til 100 km uden forstærker
    • Med forstærkere er der ingen praktisk begrænsning
  • Fremtidssikring
    • Infrastrukturen kan opgraderes til højere hastigheder blot ved at skifte udstyr i enderne – selve kablet behøver ikke udskiftes
    • Teknologien har kapacitet langt ud over hvad vi udnytter i dag
  • Sikkerhed
    • Sværere at aflytte end trådløse forbindelser
    • Signal lækker ikke ud fra kablet som ved kobber
  • Energieffektivitet
    • Bruger mindre strøm end ældre kobberbaserede løsninger over lange afstande

Boks indendør (man skal kun have 1 boks, men der findes 2 slags bokse)

Boks udendørs